AFFALDSSORTERING
Storskrald | Gråt affald | Grønt affald | Papir | Glas
Affald: Tømmes hver:
Køkken 2. uge
Storskrald Efter behov
Papir 3. uge
Storskrald:
Affald til storskrald skal sorteres i 5 grupper: pap, tøj og sko, metal, brændbart og ikke brændbart.
Alle husstande, der deltager i storskraldsordningen for flerfamilie-boliger skal sortere affaldet som beskrevet her
på siden. Det sorterede affald skal afleveres efter de regler, der er lavet for den enkelte bebyggelse. Spørg
ejendomsfunktionærerne hvis du er i tvivl.
Pap:
Hvad: Pap til storskrald er rent, tørt bølgepap fra papkasser og lignende.
Hvordan: Papkasser skal slås sammen og samles i bundter, der bindes med snor. Bundterne må maksimalt være
50 x 100 x 25 cm.
Tøj og sko:
Hvad: Tøj og sko til storskrald er rent tøj og tekstiler samt anvendeligt fodtøj.
Hvordan: Tøj og fodtøj samles i en plastpose eller plastsæk, der lukkes med knude eller snor. Husk venligst, at
binde fodtøjet sammen parvis hvis det er muligt. Vi opfordrer til at aflevere tøj i Boholtecenteret, hvor der er
opstillet containere hertil.
Metal:
Hvad: Metal til storskrald er hårde hvidevarer, cykler, barnevognsstel samt diverse redskaber og andet der består
af metal. Metal omfatter også Tv-apparater, radioer, computere og andet elektronikaffald. Foreløbig vil en del af
metalindholdet o elektronikprodukterne blive genbrugt, og resten vil blive deponeret.
Hvordan: Metal til storskrald skal generelt ikke emballeres.
Brændbart affald:
Hvad: Brændbart affald til storskrald er indbo, der hovedsageligt består af brændbart materiale som træ, plast,
stof og lignende. For eksempel møbler og mindre gulvtæpper. Desuden modtages kasser af flamingoskum.
Kasserne skal være rene. Husk at store gulvtæpper og møbler med fjedre og jernrammer ikke kan knuses, så de
kan gå i forbrændingsovnen hos KARA. Derfor kan de ikke afleveres som brændbar.
Hvordan: Det er en stor hjælp for renovatøren, hvis store møbler som for eksempel skabe og reoler skilles ad før
aflevering.
Ikke brændbart:
Hvad: Ikke brændbart storskrald er store gulvtæpper, møbler med fjedre og jernrammer, vinduesglas og
lamineret glas, lysstofrør og lavenergipærer samt keramik, stentøj, porcelæn og fajance.
Hvordan: Glas, keramik, stentøj, porcelæn og fajance afleveres i en åben papkasse. Vær forsigtig med lysstofrør.
Hvis de går i stykker, kan de sprede en byge af glassplinter.
Husk:
Alle typer storskrald kan stadig afleveres på KARA/Noveren på Tangmosevej. Find vej her >>
Gråt affald.
Hvad:
Gråt affald er det affald, der bliver til rest, når alle andre typer affald er sorteret fra til kompostering eller anden
behandling. Gråt affald er for eksempel: Konservesdåser, mælkekartoner og anden emballage. Kød fisk og
tilberedte madvarer, støvsugerposer, hygiejnebind, cigaretskod og bleer.
Hvor og hvordan:
Det grå affald lægges i sæk, plastspand eller container. Det er en god idé at binde knude på skraldeposen inden
du bærer den ud. Så undgår du spild og luftgener. Det er også en god idé at “pakke affald ind i andet affald”. For
eksempel at fylde madrester ned i en tom dåse eller mælkekarton. Det giver bedre plads og hygiejne i
affaldsbeholderen.
Hvornår:
Større containere, der er beregnet til flerfamilieboliger, tømmes hver uge eller hver 14. dag efter behov.
Husk:
Bind knude på affaldsposen.
Problemaffald som maling, terpentin og andre kemikalier må aldrig blandes med grønt affald.
Sække og beholdere må ikke overfyldes.
Grønt affald.
Hvad:
Grønt affald fra husholdningen er:
Rester og skræller af frugt og grønt. Blomster og potteplanter. Kaffegrums og teblade inklusiv filter. Skaller fra
nødder og æg. Aske af rent træ i mindre mængder. Strøelse og gødning fra små kæledyr (ikke hunde og katte).
Vådt papir uden tryksværte.
Hvor og hvordan:
Køge Kommune opfordrer alle til at kompostere det grønne affald fra husholdningen i en kompostbeholder, en
kompostbunke eller et fælles komposteringsanlæg.
I køkkenet har du brug for en ekstra spand eller pose til det grønne affald. Brug det der passer bedst til dit
køkken. Komposteringen går hurtigere, hvis du vænner dig til at skære de store stykker i mindre stykker.
Hvornår:
Det er en god idé at bære det grønne affald ud til kompostbeholderen/anlægget, inden det når at stå alt for
længe i køkkenet.
Papir
Hvad:
Papir til genbrug er rent, tørt papir. For eksempel: Aviser, ugeblade, reklamer, tryksager og skrivepapir.
Eksempler på papir, der ikke kan genbruges, og som derfor er gråt affald: Plast- og foliebelagt papir, papir til
gennemslag, telefonbøger og snavset papir.
Hvor og hvordan:
Papir til genbrug lægges i papircontaineren. Papiret må ikke bundtes.
Hvornår:
Papircontainerne bliver tømt efter behov. Aviser må helst ikke være mere end tre måneder gamle, før de
afleveres til genbrug.
Husk:
Du må ikke længere lægge pap i genbrugsstativet eller papircontaineren.
Bølgepap og andet pap og karton skal anbringes i særlig container til pap m.m.
Glas
Hvad:
Glas til genbrug er alle former for glasemballage til mad- og drikkevarer. For eksempel: Flasker til drikkevarer,
konservesglas, dressing flasker eller skår af glas og flasker.
Eksempler på glas der ikke kan genbruges: Vinduesglas, lamineret glas, lysstofrør og lavenergipærer. Dette skal til
storskrald – eller til KARA/Noveren på Tangmosevej. Find vej her >>. Almindelige elpærer er gråt affald.
Hvor og hvordan:
Glas til genbrug i kasserne i genbrugsstativet eller i glascontainerne. Glas og flasker skal være tømte, men det er
ikke nødvendigt at vaske dem, og låg og kapsler må gerne blive siddende.
Hvornår:
Glascontainerne bliver tømt efter behov.
Husk:
Du må ikke lægge keramik, stentøj eller porcelæn i genbrugsglasset. Det ødelægger omsmeltningen.
September 1996
Bemærk at ejendommen IKKE tager imod følgende.
Byggeaffald såsom køkkener, badeværelser, maling og farligt affald samt.
Elektronik affald, køleskabe og diverse, henvises til genbrugsstationen.
Er man i tvivl om nogle af disse ting kan der tages kontakt til Jannick på telefon: 24 67 13 52 eller email: ejendomsmester@boholtegaard.dk
Kontortid
Mandag, onsdag og fredag: kl. 9.00-10.00