Miljøskab

Fælles miljøkasser til farligt affald og tekstilaffald

Herunder finder du Køge kommunes flyer for de to ovenforstående punkter.
Koden til låsen er 1111

Farligt affald flyerTekstilaffald flyer

Fra 1. april 2024 kan du også sortere farligt affald og tekstilaffald

Du modtager dette brev, fordi du er over 18 år og bor i en ejendom, der har en fælles affaldsløsning.

Folketinget har vedtaget, at alle i Danmark skal sortere farligt affald og tekstilaffald, og nu er turen kommet til de fælles affaldsløsninger i Køge Kommune.

Vi beklager, hvis du har modtaget brevet flere gange, men det kan skyldes, at en person på en og samme tid kan optræde som f.eks. ejer, administrator og borger.

Udbringning af røde kasser og beholdere

I dagene op til den 1. april 2024 udbringer Køge Kommune røde miljøkasser til farligt affald og beholdere til tekstilaffald. Du må begynde at bruge de røde miljøkasser og beholderne til tekstilaffald, så snart de er bragt ud.

Køge Kommune har aftalt med ejer, bestyrelse, vicevært osv. hvor de røde miljøkasser skal stå. Det kan være enten individuelt hos dig, i et aflåst udendørs skur eller i et miljøskab. Er der ikke lavet en aftale om, hvor de røde miljøkasser skal stå, bliver der ikke bragt kasser i denne omgang.

Din lokale vicevært, ejendomsadministrator eller ejer ved, hvordan ordningen skal foregå i netop din ejendom. Det er også dem du skal kontakte, hvis I ikke har modtaget røde miljøkasser.

Hvad sker der med affaldet?

Det farlige affald bringes til behandling hos virksomheden Stena A/S, hvor det uskadeliggøres. Tekstilaffaldet bringes til AffaldPlus i Næstved til videre sortering og nyttiggørelse.

Vi håber, du vil tage godt imod de nye miljøkasser og beholdere til tekstilaffald.

Tak fordi du vil være med til at sortere, undgå gift i miljøet og spare ressourcer.

Venlig hilsen

Miljø & Affald

Køge Kommune

Kan være et billede af vandvarmer og tekst